Vi skal styrke dialogen med naturen. Min motivation og hovedinteresse har gennem årene altid handlet om at bruge kunst og socialt design, som praksis for at skabe mere inkluderende og bæredygtige steder, hvor æstetik og livgivende fællesskaber er nøgleord.
Mit klare ethos er at passe bedre på Moder Jord - gennem æstetiske og perspektiverende oplevelser. Jeg har mange års erfaring, som kreativ leder, underviser og designer for virksomheder, ministerier og museer. Jeg har udviklet indhold i et interdisciplinært felt med et stort spænd i brug af medier.
Jeg har en MA i Kunst, Kultur og Kommunikation fra Malmö Universitet og en BA i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.